Web design og grafisk stil for Lunderskov Efterskole
For Lunderskov Efterskole har elektrisk idé design udviklet en grafisk stil, der kombinerer et stramt layout med en farvestrålende farveholdning i grafik og billeder.
Produktionen af tryksager sker i et samarbejde, hvor elektrisk idé design udvikler skabeloner og eksempel-layouts som en designkyndig medarbejder på efterskolen bruger i produktionen af de endelige tryksager. Det giver efterskolen fleksibilitet til selv at kontrollere detaljer i produktionen og mulighed for at spare penge ved selv at løse en del af opgaven.
Efterskolens website er designet, så det følger den fastlagte grafiske stil. Elektrisk ide design har opbygget websitet i CMS-systemet WordPress, så efterskolen selv kan vedligeholde websitet og tilføje nyt indhold efterhånden som det bliver nødvendigt.
Sitet er produceret i responsive design, så det tilpasser sig den computerskærm, tablet eller mobil, som det vises på, og altid ser pænt ud.
Websitets indhold er udviklet i samarbejde med kommunikationsbureauet Vostok.
Det grafiske materiale omfatter blandt andet plakater, brochurer og dekoration af efterskolens karavane af køretøjer.